Kontanthjælp for dig over 30 år

Er du fyldt 30 år, og kan du ikke forsørge dig selv, vil du kunne modtage kontanthjælp

Meld dig ledig

Start selvbetjening

Sådan gør du

På Jobnet klikker du på 'Meld dig ledig' i boksen under Jobsøger. Du skal igennem fem trin, når du melder dig ledig:

  • Udfyld cpr-nr. og kontaktoplysninger
  • Udfyld ydelsestype og ledighedstype
  • Udfyld den type job, du søger
  • Udfyld erfaring og uddannelse
  • Afslut ved at klikke på 'Meld dig ledig'.

Efterfølgende får du en kvittering, som du kan printe og gemme.

Du skal henvende dig personligt i Borgerservice på rådhuset på første ledighedsdag for at søge kontanthjælp. 

I Borgerservice vil de også være behjælpelig med at bestille en tid til en personlig visitationssamtale med jobcenteret. 

Hvis du ikke møder personligt op og tilmelder dig i Jobcentret, kan det betyde, at du får afslag på din ansøgning.

Ansøgningen kan du med fordel udfylde og indsende digitalt her, men den registreres dog ikke før, du har henvendt dig personligt i jobcentret.

Ansøg om kontanthjælp her.

Se om du bliver berørt af kontanthjælpsloftet