Aktiviteter, samvær og lokaler
Glostrup Kommune tilbyder en bred vifte af aktiviteter og arrangementer. Fælles for dem alle er, at du her kan mødes med andre til hyggeligt samvær. Under hvert enkelt tilbud, som du finder i menuen til venstre på denne side, kan du se, om der er et tilbud der passer dig. Enkelte af tilbuddene skal du visiteres til.
Lån af mødelokaler, haller, sale og udendørsanlæg
Booking af mødelokaler, haller og sale - og sådan aflyser du
Her booker du :Halbooking
Forskellige typer af foreninger og grupperinger kan godkendes til at låne lokaler i Glostrup Kommune. Mulighederne for at låne lokale afhænger af, hvilken type forening eller gruppering, der er tale om samt foreningens formål.
Her finder du retningslinjer og oplysninger om hvilken række krav, der stilles forud for godkendelse til lån af lokaler. Orienter dig i oversigten for at se, hvor du placerer dig i forhold til lån af lokaler.
Oversigt over kriterier for udlån.
Har du alligevel ikke brug for det bookede lokale/ hal / sal så er det vigtigt, at du aflyser bookingen, så andre brugere kan få glæde af det. Er du i tvivl om, hvordan du gør? Se denne Vejledning til hurtig aflysning i bookingen for foreninger.
Oplever du problemer? Find vejledning til helpdesk Dalux
Oplever du fejl, mangler eller andet, når du låner lokaler, haller og sale? Så kontakt Glostrup Ejendomme og oplys, hvad der er galt via helpdesk Dalux. Vores brugere fortæller, at det er nemt at bruge, når du først har oprettet dig.
Brugervejledning til at logge ind via app
Brugervejledning til at logge ind via web
Orientering om dine rettigheder ifbm. indmelding til helpdesk Dalux - se denne oplysningsseddel.
Haller, sale og udendørsanlæg
I september 2024 blev der godkendt nye regler på området for fordeling af haller og sale. Du finder de nye regler her: Fordelingsregler
Har du spørgsmål angående haller, sale eller udendørsanlæg er du velkommen til at kontakte Glostrup Idrætsanlæg på GI@glostrup.dk eller ringe på 43236300.
Du kan selv oprette en booking og se en oversigt over lokaler i halbooking:
Mødelokaler
Godkendte foreninger kan låne mødelokaler i Glostrup Kommune. Herudover er der også en række andre foreningstyper, der har mulighed for at låne lokaler. Såvel borgere som foreninger kan låne lokaler i Glostrup Medborgerhus - dog ikke til private arrangementer. Nye brugere til Glostrup Medborgerhus skal være opmærksomme på, at der kræves nøglebrik for adgang. Kontakt kultur@glostrup.dk, hvis du er i tvivl.
Du ansøger om brug af lokaler og finder oversigt over mulige lokaler i halbooking: Halbooking
Der findes endnu ikke generelle principper for mødelokaler, så indtil de foreligger benyttes retningslinjerne for haller og sale ved konflikter. Se den generelle oversigt herover eller her: generelle kriterier for udlån
Virksomheder, private og foreninger, der ikke er godkendt til at låne lokaler kan leje mødelokaler via halbooking.
Sæsonfordeling 2025/2026 + 2026/2027
Halbooking åbner op for ansøgninger til sæsonbooking den 15. december og lukker igen den 15. januar.
Sæsonfordelingen laves for to år ad gangen. Den næste sæson, der skal søges om er sæsonen 2025/2026 og 2026/2027. Dog er der 1-årig sæsonfordeling for Glostrup Medborgerhus.
Du sender din ansøgning via linket herunder og finder ansøgningsvejledningen til sæsonbooking til fast fordeling her: foreningsvejledning i sæsonbooking til fast fordeling. Har du yderligere spørgsmål til, hvordan du skal lave din sæsonbooking, kan du kontakte Glostrup Idrætsanlæg. De står klar med hjælp og vejledning i hele perioden, hvor sæsonbookingen er åben. Kontakt dem på GI@glostrup.dk eller på 43236300
Glostrup Idrætsanlæg holder juleferie lukket fra den 20. december klokken 14 til den 2. januar klokken 9. I denne periode er det derfor ikke muligt at få hjælp.
Gå til halbooking og lav din ansøgning her.
Stævne- og arrangementer
Senest den 15. maj skal foreninger søge Glostrup Idrætsanlæg om hal-timer til afvikling af stævner og arrangementer, i perioden fra den 10. august 2025 til den 28. juni 2026.
For at ansøge om tid til dit arrangement skal du udfylde følgende skema og sende til Glostrup Idrætsanlæg på gi@glostrup.dk
Stævne- og arrangements ønsker
Tiderne fordeles forskelligt alt afhængigt af hvilken idrætsfacilitet der ønskes, oversigten findes i ansøgningsskemaet. Glostrup Idrætsanlæg udarbejder herefter fordeling af stævne- og arrangementstider til hallerne, denne fordeling godkendes endeligt af Brugerbestyrelsen den 12. juni 2025.
Hvad hvis min forening ikke har behov for tiden alligevel?
Så skal Glostrup Idrætsanlæg hurtigst muligt have besked, men senest den 1. september skal foreninger afmelde de ønskede tider de ikke har anvender i perioden. For oplysningsforbundene er fristen den 1. oktober.
En aktiv hverdag i Aktivitetscenter Sydvestvej
Aktivitetscenteret på Sydvestvej
Aktivitetscentret på Sydvestvej er åbent for alle pensionister og efterlønnere i Glostrup Kommune, og der er mange spændende tilbud, der kun venter på dig. Her kan du lære noget nyt eller bruge det du allerede kan til at hjælpe og inspirere andre. Du kan møde andre ligestillede, købe en kop kaffe i cafeen, bruge PC og printer eller bare komme og læse dagens avis.
I Aktivitetscentret er det i høj grad dig, der bestemmer. Har du interesse eller et talent, som du gerne vil dele med andre, så lad os høre fra dig. Vi vil gerne være behjælpelige med at skabe kontakt til ligestillede og få oprettet hold eller interessegrupper – evt. med dig som holdleder.
Først i august udkommer årets aktivitetsprogram. Programmet indeholder en oversigt over centrets ugentlige aktivitets- og interessegrupper. F.eks. patchwork, pergamano, decoupage, syning, billard, whist, dart, engelsk, IT-vejledning, motion samt studiekredse. Hver måned udgiver vi desuden et program om månedens arrangementer, såsom årets fester med musik og dans, sangeftermiddage, foredrag, udflugter, bankospil og lignende.
Aktivitetscentret er åbent for alle pensionister og efterlønsmodtagere i Glostrup Kommune.
Centret er åbent hver dag kl. 8.30-16.00 / fredag kl. 8.30-14.00.
Dog er der i sommerperioden (fra 3. juni - 2. september) åbent fra 8.30 - 13.
Kik indenfor - du er altid velkommen!
Seniorklubber i boligområder
Seniorklubber
Seniorklubber er for beboere over 60 år i de enkelte boligafdelinger. Dog er Seniorklubben i Ejby åben for seniorer fra hele Glostrup.
Seniorklubberne har et varieret program med hyggelige sammenkomster, der giver dig mulighed for samvær med andre borgere tæt på din egen bopæl. Du kan kontakte den enkelte seniorklub for at få deres program.
Glostrup Kommune kan hjælpe med at oprette seniorklubber i boligområderne efter behov. Hvis du ønsker, at der bliver oprettet en klub i jeres boligområde, kan du kontakte Center for Kultur, Idræt og Fritid på mail kultur@glostrup.dk eller på telefon 23 29 84 86.
Se også listen over seniorforeninger
Se Glostrup Kommunes Pensionistunivers
Seniorklubber i Glostrup
Tlf. 20 93 12 46
Klubben er åben for alle seniorer i kommunen, der er fri entré.
For beboere i boligafdelingen.
Aktivitetstilbud i boligområder
Aktivitetstilbud
I Glostrup er der en række tilbud om aktiviteter og samvær, som er specifik målrettet borgere i Glostrup Boligselskab i Hvissinge samt i Vestervangkvarteret.
Glostrup Boligselskab i Hvissinge
Paraplyen i Hvissinge
I Paraplyen i Hvissinge finder du bl.a. aktiviteter som pigeklub, kreativt værksted, stavgang, strikkeklub, computerundervisning, og hyggeklub for førtidspensionister. Projektaktiviteterne baserer sig næsten udelukkende på frivillige, aktive beboere.
Vestervangkvarteret
Kvarterhuset
Kvarterhuset på Stadionvej 83 har en række aktiviteter for beboere i Vestervangskvarteret (og andre). De tilbyder blandt andet morgenkaffe m. brød, middagsmad hver torsdag (kun for medlemmer), kortspil, banko den 2. søndag i måneden, systue og fremstilling af 3D kort.
Åbningstider: Tirsdag kl. 10-13 og torsdag kl. 10-17.
Derudover er der af og til andre arrangementer som fx Sangaftener, grillfest og julefrokost.
Foreninger og frivillighed
Foreninger og frivillighed
Vil du virkelig booste samværet med andre, så kan du vælge en aktivitet i én eller flere af Glostrups mange foreninger. Her møder du masser af mennesker med samme interesser, som du selv har.
Se liste over alle Glostrups foreninger her.
Foreningernes arbejde er baseret på frivillighed, som du kan læse mere om her.
Tilbud til veteraner
Veterankoordinator
Glostrup Kommunes veterankoordinator, John Sværke, skal sikre, at alle veteraner og deres pårørende har mulighed for at få støtte, hjælp og rådgivning i Glostrup. Hvis du er veteran eller pårørende, og du har brug for vejledning, kan du kontakte ham på mail: veterankoordinator@glostrup.dk
Veterancafé
Veterancaféen er samlingspunkt for både veteraner og deres pårørende, som hver torsdag kan mødes under afslappede forhold og hygge over en kop kaffe og skiftende aktiviteter.
Veterancaféen har åbent torsdage fra kl. 19 i Solkrogen, Aktivitetscentret, Sydvestvej 12, 2600 Glostrup.
Facebookgruppe
Er du veteran eller pårørende og bor i Glostrup kan du melde dig ind i facebookgruppen Veteraner i Glostrup. Her kan du møde andre veteraner og pårørende fra Glostrup.
På siden Veterankoordinator Glostrup kan du følge med i, hvad der sker på veteranområdet generelt og i Glostrup.
Veteranpolitik
Glostrup Kommunes Veteranpolitik skal sikre, at veteraner, der hjemvender til Glostrup fra international tjeneste, får den fortjente anerkendelse. Politikken skal samtidig sikre den bedst mulige støtte til hjemvendte veteraner med udfordringer eller med virkelyst til at deltage aktivt i lokalsamfundet.
Formålet med veteranpolitikken er:
- at anerkende den særlige indsats, veteraner har ydet for Danmark.
- at sikre, at der ydes målrettet støtte til de veteraner, som er særligt udfordret efter udsendelse.
- at understøtte veteraner og pårørendes mulighed for at engagere sig i lokalsamfundet.
Læs hele Glostrup Kommunes Veteranpolitik her
Pulje til støtte af veteranformål
Glostrup Kommunalbestyrelse har afsat en pulje til støtte af veteranformål.
Der kan søges om tilskud til arrangementer, der lever op til følgende kriterier:
1) Arrangementet er udelukkende eller i langt overvejende grad målrettet veteraner med bopæl i Glostrup Kommune.
2) Arrangementet vurderes at udgøre et positivt bidrag til de deltagende veteraners almindelige situation
Hvis punkt (1) ikke er opfyldt, kan der ydes et forholdsmæssigt tilskud til enkelte Glostrup-veteraners deltagelse i andre arrangementer.
Det udfyldte ansøgningsskema med eventuelle bilag indsendes pr. sikker-mail til: Sikker.hr.politik@glostrup.dk
Klub Soltoften
Klub Soltoften er et samværs- og aktivitetstilbud for borgere med nedsat psykisk funktionsevne. Klubben tilbyder dig muligheder for at indgå i sociale sammenhænge, danne netværk og deltage i aktiviteter.
Aktiviteterne bliver planlagt for 2 måneder af gangen. Planlægningen foregår i et samarbejde mellem os og jer.
Klubben har en Facebook gruppe
Gennem en lukket Facebook gruppe, kan du som bruger få informationer fra klubben og se den gældende aktivitetsplan. Facebook gruppen giver dig også mulighed for at være i kontakt med klubben og de andre brugere uden for klubbens åbningstid.
Vær med hos Klub Soltoften
Lyder Klub Soltoften som et sted for dig, skal du kontakte Center for Handicap, Psykiatri og Misbrug. De finder ud af om Klub Soltoften er det rigtige tilbud for dig ud fra en konkret vurdering af dine behov.
Lovgivning og svarfrist
Klub Soltoften er et tilbud efter Servicelovens § 104 om Aktivitets- og samværstilbud, og sagsbehandlingsfristen er 3 måneder.
Restauranten / Selskabslokale
Restauranten på Glostrup Idrætsanlæg
Virksomheder, private og foreninger, der ikke er godkendt til at låne lokaler kan leje den gamle restauration Restauranten i Glostrup Idrætspark, Stadionvej 80. Se mere og book her under: Udlejning til private og virksomheder.
Dataindsamling om brugen af Rådhusparken
Ønsker viden om brugen af området omkring Rådhusparken
Center for Kultur, Idræt og Fritid har modtaget midler fra Social- og Boligstyrelsen til at indsamle data/viden, der skal gøre os klogere på, hvordan man kan skabe ældrevenlige byrum, der understøtter seniorers sundhed, trivsel og indsatsen mod ensomhed.
Projektet tager udgangspunkt i området omkring Rådhusparken som case. Rådhusparken er særlig interessant da parken er et kulturelt knudepunkt, som binder mange af kommunens kulturtilbud sammen.
Gennem forskellige inddragelsesmetoder: Workshops, byvandringer, dybdegående interviews og spørgeskemaundersøgelse, håber vi at opnå mere konkret viden om, hvordan byrum kan understøtte seniorers sundhed og trivsel med særligt fokus på:
- Mere tryghed og bedre forbindelser mellem tilbud – så borgerne bedre kan færdes i byrummet hele året rundt.
- At skabe et byrum, der inspirerer til fysisk aktivitet og fællesskab – et byrum, hvor byens ældre har lyst til at opholde sig, og hvor man kan mødes på tværs af generationer.
Vi ønsker viden om din brug af området omkring Rådhusparken
Svar på spørgeskemaundersøgelsen her
Har du brug for hjælp til at udfylde skemaet er du velkommen til at kontakte os, så giver vi gerne en hjælpende hånd med det tekniske. Skriv til esther.rygaard@glostrup.dk
Udviklingsplaner for Kultur, Idræts og Fritidsområdet
Udviklingsplaner for Kultur, Idræt- og Fritidsområdet
Hvert år har foreninger i Glostrup kommune mulighed for at indsende ønsker til udvikling af faciliteter til kommunens Udviklingsplan.
Udviklingsplanen har til formål at give et sagligt fundament for de politiske drøftelser og tjener til inspiration, når de endelige beslutninger skal træffes. Alle indkomne ønsker tages med i planen.
For alle områder gælder, at forslagene skal sendes via formularerne herunder. Der er forskellige processor for de forskellige områder.
For idrætsforeningerne under Glostrup Samvirkende Idrætsforeninger (GSI):
For foreninger under Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS):
For foreninger under Glostrup Foreningsunion (GFU):
Hvis ikke din forening er medlem af nogen paraplyorganisation, skal jeres ønske fremsendes via denne formular:
For alle områder er der frist for indsendelse af forslag den 31. december.