Når I skal giftes
Hvis I vil giftes, skal I udfylde en ægteskabserklæring, så vi kan undersøge, om I opfylder betingelserne for ægteskab. I skal sende ægteskabserklæring, uanset om I skal vies i kirke eller på rådhuset.
I kan udfylde en ægteskabserklæring her
Hvis en eller begge af jer ikke er enten dansk, nordisk eller EU-statsborger eller har ubegrænset opholdstilladelse i EU, skal I ansøge om vielse via Familieretshuset.
Ekspeditionstiden er op til 14 dage. Du må forvente længere ekspeditionstid ved udenlandske vielser.
Vielser på rådhuset
Vielser på rådhuset foretages af en giftefoged mandag-fredag i rådhusets åbningstid, samt på lørdage.
Vi kan desværre som udgangspunkt ikke tilbyde vielser på søndage eller på rådhusets lukkedage.
Hvis man ønsker vielse en lørdag eller ønsker, at en giftefoged kommer ud, skal man selv stille med to vidner, der deltager ved vielsen.
Tolk ved vielser
Glostrup Kommune foretager vielser på dansk, engelsk og tysk. Hvis I begge er bosat i udlandet, og ønsker vielsen på et andet sprog, skal I selv betale for en tolk. Vi sørger for at bestille tolken.
