Hegnsyn

Afgør tvister om hegnet mellem to naboer.

Hegnet er en del af naboskabet – en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud. Kan man ikke kan blive enig med sin nabo, skal man bruge reglerne i hegnsloven. 

Der kan dog være undtagelser. I lokalplaner, tinglyste deklarationer og politivedtægter, kan der være begrænsninger, som man skal overholde – også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo.

Hegn opdeles i fælleshegn, egne hegn og indre hegn.
  • Fælleshegn - står i skellet mellem to grunde
  • Eget hegn - står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter
  • Indre hegn er et hegn, som enten ikke følger skellinjen, eller som står mere end 1,75 meter fra skellet. Loven gælder ikke for indre hegn.
  • De to første typer hegn hører under hegnsloven. For det indre hegn gælder der ingen lovregler.
Et hegn kan have mange udformninger. Det kan fx være en hæk, et plankeværk, raftehegn, trådhegn eller en mur.

Naboerne må selv bestemme, hvordan deres hegn skal se ud. Hvis man ikke kan blive enig er udgangspunktet, at hegnet skal være 1.80 meter højt.
Et fælleshegn skal stå i selve skellet. Hegnet skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de to grunde.
Egne hegn må dog ikke genere det fælles hegn, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn.

Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Hvis begge naboer har en interesse i at opsætte et fælleshegn, har de ifølge hegnsloven pligt til at deltage i opsætning af hegnet. Man skal blive enig med sin nabo om, hvilke slags hegn man vil have.

  • Hegnet skal stå på egen grund
  • Hegnet må ikke vokse ud på vejen, stien eller pladsen
  • Hegnet må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving
  • Man skal normalt selv opsætte, vedligeholde og betale for hegnet
  • Hegnet skal holdes i god stand og må ikke blive beskadiget
  • En hæk skal normalt klippes en til to gange om året.

Naboer må selv finde ud af, hvordan og hvornår vedligeholdelsen skal foregå. Den jord, der støder op til et fælleshegn, må ikke anvendes, så det skader hegnet.

Hvis man har lejet en ejendom, skal man normalt også vedligeholde de hegn, som hører med til ejendommen.

Vil man klage over et hegn, der hører til en udlejet ejendom, skal man henvende sig til ejeren.

Hvis man ønsker at ændre et fælleshegn, skal man være enig med sin nabo om det. Kan man ikke blive enig – og ønsker man fortsat at ændre hegnet – skal man henvende sig til hegnsynet i kommunen.

Egne hegn må man derimod gerne ændre eller fjerne. Hvis der ikke er et andet hegn mellem de to ejendomme, skal naboen have besked mindst en måned før, man foretager ændringerne.

Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn. Hegnsynet vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Der gælder følgende regler: 
  • Der skal være et vist antal træer
  • De skal være ensartede og af samme størrelse
  • Træerne skal stå på række
  • Der skal være kort indbyrdes afstand mellem træerne
  • Træerne må ikke stå længere end 1,75 meter fra skellet
  • Træerne skal udgøre en væsentlig del af skellets længde
Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre. Træer må heller ikke forhindre naboen i at færdes på sin grund med haveredskaber eller lignende.

Der er ingen grænser for hvor høje naboens træer må blive, så længe træet befinder sig inden for skellet. Der er kun særlige bestemmelser i en lokalplan eller tinglyste servitutter, der kan forbyde at der bliver plantet et træ, eller kan kræve at et træ bliver bevaret eller fældet. Træer udgør ikke et hegn hvis der eksistere et fælles hegn i skellet. 

Hvis du skal plante et træ, skal du altid tænke over hvor stort træet bliver når det er fuldt udvokset. Ligeledes skal du tænke over hvor træet er placeret i forhold til nord, syd, øst eller vest. Tal med din nabo, og fortæl hvad dine planer er, så du undgår en konflikt.  

Hvis naboens træer skygger, eller vokser grenene ind over ens grund eller lignende, er dette en privatretslig sag.

Hvis træerne udgør et hegn, kan man i stedet henvende sig til hegnsynet i kommunen. 
 

Hegnsynet tager sig ikke af sager om bygninger i skellet. Carporte, udhus og lignende bygninger skal opfylde reglerne i Bygningsreglementet.
 
Carporte og udhuse må gerne stå i skellet og erstatte hegnet, hvor de står. I skellet må bygningerne normalt ikke være højere end 2,5 meter. Der er også regler for, hvor lang en bygning i skellet må være.
 
Hvis man vil klage over bygninger i skellet, skal man henvende sig til Team Byg, Center for Miljø og Teknik på mail eller på telefon 4323 6171 mellem kl. 10-12.
 

Hvis der er tvivl om skellets beliggenhed, kan man sædvanligvis afklare usikkerheden gennem en skelretablering. Man skal selv tage kontakt til en landinspektør, der kan afsætte skellet i overensstemmelse med matriklens oplysninger. En sådan skelretablering kan sædvanligvis gennemføres uden større omkostninger.
 
Konstateres det imidlertid, at der ikke er overensstemmelse mellem matriklens oplysninger og ejendomsgrænserne i marken skal landinspektøren tage stilling til, hvilken grænse, der repræsenterer ejendomsgrænsen. Dette kræver normalt en nærmere undersøgelse og eventuelt en skelforretning. En skelforretning kan rekvireres af den ene part eller af begge og gennemføres med en formel fremgangsmåde, hvor landinspektøren indkalder til et åstedsmøde. Ved en skelforretning kan der også tages stilling til hævdsspørgsmål.
 
Vi anbefaler klart, at løse problemerne uden at anvende denne formelle fremgangsmåde. Parterne kommer ofte til at stå meget stejlt over for hinanden, når skelforretningsproceduren anvendes - og det vil ikke virke fremmende for et godt naboskab efterfølgende.
 

Hegnsynet er et privatretlig tvistnævn, som arbejder uafhængigt af kommunen. Det betyder også, at kommunen ikke har nogen beføjelser overfor hegnsynet og derfor ikke kan blande sig i dettes sager. Kommunens administration kan dog yde sekretariatshjælp til hegnsynet, hvilket er tilfældet i Glostrup Kommune. Uafhængigheden af kommunen betyder, at hegnsynet ikke hører under forvaltningslovens bestemmelser, men udelukkende er styret af bestemmelserne i retsplejeloven.
 
Hegnsynet kan derfor sammenlignes med et domsnævn. Det vil sige, at det er nogenlunde de samme spilleregler, der gælder ved en hegnsynsforretning, som når en sag behandles i retten.
 

I første omgang bør naboer prøve at lave en aftale eller et forlig om det hegn, de er uenige om. Hvis det ikke er muligt, kan man skrive til hegnsynet og bede om at få foretaget et hegnsyn. I mailen til hegnsynet skal der være vedhæftet en begæring om hegnsyn, som skal være udfyldt. I begæringen skal du forklare problemet med det fælles hegn, og beskrive hvad dit ønske af udfaldet af klagen skal være. Du skal ligeledes vedhæfte billeder af det påklagede som understøtter klagen. 

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte sekretæren for hegnsynet i Glostrup Kommune på tlf. 4323 6393 (kl. 10-12) eller på mail hegnsynet@glostrup.dk.

 
Når man har klaget over et hegn, kommer det lokale hegnsyn på besøg og ser på sagen. Hegnsynet er uafhængigt og består af tre personer, der er udpeget af kommunen. Hegnsynet vil forsøge at få naboerne til at indgå et forlig. Hvis det ikke kan lade sig gøre, afgør hegnsynet sagen med en kendelse.
 

Et hegnsyn koster 2.163 kr. Det er hegnsynet, der vurderer hvem af partnerne, der skal betale udgiften til hegnsynet.
 
Hvis man ikke har råd til at betale for et hegnsyn, kan man søge den regionale statsforvaltning om hjælp til at betale sagens omkostninger.
 

Hegnsynets afgørelser kan ikke behandles af en anden administrativ myndighed. Hvis man er utilfreds med hegnsynets afgørelse, kan man skriftligt indbringe sagen for domstolene senest 4 uger efter hegnsynets afgørelse er meddelt parterne. Undtagelsesvis kan retten tillade, at sagen behandles efter fristens udløb.
 

  • Peder Kähler, formand for hegnssynet og bygningskyndig (suppleant: Palle Laustrup)

  • Jesper Weidick, hegnsynsmedlem  (suppleant: Allan Larsen)

  • Jan Otzen, hegnsynsmedlem og plantekyndig (suppleant: Piet Papageorge)
 
 

Telefontid

Telefontid mandag til fredag 10.00-12.00