Alle, der søger om dansk statsborgerskab, skal deltage i en grundlovsceremoni i deres hjemkommune. Du skal selv tilmelde dig for at få godkendt din ansøgning om dansk statsborgerskab.
Du skal være borger i Glostrup Kommune for at deltage vores Grundlovsceremoni.
Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at du medvirker i en Grundlovsceremoni.
To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere.
Ved ceremonien skal du udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne.
Du skal desuden skrive under på, at du vil overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper - herunder det danske demokrati.