Huset Florasvej - Værestedet i Glostrup

Har du brug for et fristed, hvor du kan deltage i sociale aktiviteter og danne netværk med ligesindede?

Beskrivelse af Værestedet i Glostrup
Værestedet i Glostrup er et trygt og rummeligt fristed for mennesker med sindslidelser. Her lægges der vægt på fællesskab, nærvær og meningsfulde aktiviteter, som tager udgangspunkt i både årstidernes skiften og borgernes egne interesser og behov.
Der tilbydes også sportsaktiviteter uden for værestedet via sundheds fællesskabet.

Borgerinddragelse og interessebaserede tilbud
Borgerne er med til at forme hverdagen. Vi lytter til ønsker og idéer og tilpasser aktiviteterne, så de giver mening for den enkelte. Det kan være alt fra musik og madlavning til brætspil, kreative værksteder eller mindfulness. Der afholdes væresteds møde en gang om mdr., hvor borgerne har mulighed for indflydelse.

Fællesspisning
En gang om måneden samles vi til fællesspisning, hvor vi laver mad sammen og nyder et måltid i godt selskab. Det styrker fællesskabet og giver mulighed for at mødes på tværs af interesser og baggrunde. Borgerne forventes at være aktiv deltagende til indkøb samt madlavning, og der vil være en egen betaling.

Huset Florasvej
Hovedvejen 51, 2600 Glostrup