Flexhandicap er en kørselsordning, der sikrer, at svært bevægelseshæmmede får samme tilbud som alle andre, selvom de ikke kan benytte almindelige busser og tog. Det kan for eksempel være besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter.
Kørslen foregår på alle årets dage og hele døgnet. Som bruger af Flexhandicap kan du køre 104 enkeltture i perioden 1. januar til 31. december. Der er egenbetaling på kørslen.
Du kan søge om at få kørselstilbudsordningen ved at udfylde ansøgningsskemaet der linkes til nederst på denne side.
Skemaet udfyldes elektronisk hvorefter det printes, underskrives og sendes til Visitationsenheden. Find kontaktoplysninger nederst på siden. OBS. Hvis du ønsker at sende ansøgningsskemaet på mail, er det vigtigt du sender det sikkert til Visitationsenheden via din digitale postkasse som du kan finde via borger.dk.
Der vil være sagsbehandlingstid.
Find kvalitetsstandarden for kørslen nederst på siden.