Demens

Demens kan være en ubehagelig sygdom, fordi sygdommen ofte kommer snigende, og man derfor ikke altid er klar over, at man er blevet syg. I takt med, at en person med demens langsomt bliver dårligere, vil behovet for hjælp vokse – både hos personen med demens og de pårørende.

Der er 10 typiske advarselstegn ved demens. Se listen fra Videnscenter for demens:  

• Glemsomhed 
  Det er normalt at have brug for huskesedler eller glemme en aftale for senere komme i tanke om det. Det er ikke normalt at spørge om det samme flere gange eller at glemme noget, man har lært for kort tid siden. 

• Besvær med at udføre velkendte opgaver
  Det er normalt at skulle have hjælp til at indstille fjernsynet. Det er ikke normalt at have problemer med at følge en opskrift, man har brugt mange gange tidligere.

• Problemer med at finde ord
  Det er normalt ikke at kunne finde det rette ord ind imellem. Det er ikke normalt at gå i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan man kommer videre eller at kalde tingene noget helt forkert (for eksempel at sige 'viserklokke' i stedet for 'ur').

• Forvirring vedrørende tid og sted
  Det er normalt at komme i tvivl om, hvilken ugedag det er. Det er ikke normalt ikke at vide, om det er forår eller efterår eller at glemme, hvor man er, og hvordan man kom derhen.

• Svigtende dømmekraft
  Det er normalt at træffe en dårlig beslutning af og til. Det er ikke normalt, at tage sandaler på om vinteren eller gentagne gange lade sig overtale til at købe ting, man åbenlyst ikke har brug for eller råd til.  

• Problemer med at tænke abstrakt
  Det er normalt at have lidt svært ved at forstå en talemåde eller ordsprog som for eksempel "det er som at slå i en dyne". Det er ikke normalt at tro, at musene bogstaveligt talt danser på bordet, når katten er ude.

• Vanskeligheder med at finde ting
  Det er normalt at glemme, hvor man har lagt fjernbetjeningen. Det er ikke normalt at lægge brillerne i køleskabet eller anklage andre for at stjæle de ting, man ikke kan finde.

• Forandringer i humør og adfærd
  Det er normalt at have en dårlig dag eller blive irriteret, når ens vaner bliver brudt. Det er ikke normalt at tabe fatningen, blive mistænksom, bange, vred eller forvirret uden nogen oplagt grund.

• Ændringer i personlighed
  Det er normalt at ændre holdning over tid og kunne sige undskyld, hvis man er gået over stregen. Det er ikke normalt at sige alt, hvad man tænker, uden at tage hensyn til andres følelser.

• Mangel på initiativ
  Det er normalt, at man nogle gange ikke orker arbejdet, familien og sociale forpligtelser. Det er ikke normalt ofte at trække sig fra fritidsaktiviteter, sociale sammenkomster eller sport, som man ellers plejer at gå op i.

Hvis du kan genkende nogle af symptomerne på demens, så er det vigtigt, at du søger hjælp.
Nogle af symptomerne, kan være tegn på andre sygdomme eller en forbigående tilstand, som kan behandles.

Din læge kan vurdere, om der er behov for at blive undersøgt. En undersøgelse vil vise, om der fx er tale om en demenssygdom eller anden sygdom. Er der tale om en demenssygdom, kan lægen henvise til Hukommelsesklinikken. Her kan de foretage flere undersøgelser og tilbyde den rette behandling.

Undersøgelse på Hukommelsesklinikken foregår ambulant – altså uden indlæggelse.
Selvom demens ikke kan kureres, så kan der være hjælp at få. I dag er det muligt at give medicin fx ved Alzheimers sygdom, så udviklingen af sygdommen udskydes og symptomerne bliver mindre.

• rådgive og hjælpe til undersøgelse for demenssygdom
• støtte borgere med en demenssygdom og deres nærmeste pårørende
• oplyse og undervise om demens
• orientere om aktiviteter og samvær
• orientere om aflastningsophold
• vejlede om Fremtidsfuldmagt /Værgemål, Behandlingstestamente
• vejlede om boligvalg
• tilbyde støttegrupper for pårørende
• kontakte andre faggrupper angående bl.a.
  • hjemmehjælp til personlig og praktisk hjælp
  • hjælp til medicin
  • aflastning
  • træning
  • kontakt til sagsbehandler.

Se kontaktoplysningerne nederst på siden.

Glostrup Kommune har forskellige tilbud til borgere med demens og deres pårørende. 

Hjemmepleje
Der er mulighed for at modtage praktisk og personlig hjælp af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Hvilken hjælp du kan få, skal aftales med Visitationen. Se Visitationens kontaktoplysninger nedenfor.

Træning
Hvis du har behov for et træningsforløb, skal du kontakte Visitationen eller demenskonsulenterne.

Dagcentre
Der er to dagcentre, som begge ligger på Ældrecenter Hvissinge, Stenager 2.

• Det Store dagcenter er et tilbud til borgere med demens i let grad. Her er der mulighed for hyggeligt samvær og mange aktiviteter. For at komme i dagcentret, skal man visiteres til det af Visitationen eller demenskonsulenterne.
• Blomsten (det lille dagcenter) er et tilbud til borgere med demens i moderat eller sværere grad. Her er der mulighed for hyggeligt samvær og aktiviteter tilpasset den enkelte. Tilbuddet er målrettet borgere, som bor i eget hjem. Man skal visiteres til dagcentret. Dagcentertilbuddet er samtidig et tilbud om aflastning for pårørende. Kontakt demenskonsulenterne.

Aflastning
Som følge af demenssygdommen kan man som pårørende få behov for aflastning. Der er mulighed for, at personen med demens i en kortere periode, kan komme på aflastningsophold på Rehabiliteringshuset Digevang. Man skal visiteres af Visitationen til et aflastningsophold.

Plejebolig
På et tidspunkt kan der blive behov for flytning til en plejebolig, hvor der er mulighed for hjælp døgnet rundt. I Glostrup Kommune er plejeboligerne fordelt på de tre ældrecentre:

• Ældrecenter Hvissinge Stenager 2
• Ældrecenter Dalvangen Digevangsvej 1
• Ældrecenter Sydvestvej Sydvestvej 10

Ved ønske om en plejebolig, skal man kontakte Visitationen.
Ansøgning til plejebolig kan hentes her.

Demens-café
Demens-cafeen i Solkrogen, Aktivitetscentret på Sydvestvej er et fristed, hvor mennesker med demens og deres pårørende kan mødes den tredje mandag hver måned kl. 14-16. Demens-cafeen er et samarbejde mellem Ældre Sagen og Glostrup Kommune.
Adressen er Sydvestvej 12, 1. sal, 2600 Glostrup (mulighed for elevator).

Pårørende kurser
Der er mulighed for at blive en del af en pårørendegruppe.
Kontakt Demenskonsulenterne for yderligere oplysninger.

Demensskole for pårørende til mennesker med demens
I samarbejde med Albertslund Kommune, afholdes der demensskole for pårørende til mennesker med demens.

I demensskolen får du mulighed for sammen med andre pårørende at deltage i 4 oplæg omkring demens.
Du kan læse mere i folderen længere nede på denne side.

Demensskolen afholdes her:
Mødelokalerne på Albertslund Rådhus
Forhallen
Nordmarks Allé
2620 Albertslund

Datoerne for efterår 2025 er: 23. oktober, 30. oktober, 6. november og 13. november. Alle dage kl. 14-16. 

Fremtidsfuldmagt
Ved at udstede en fremtidsfuldmagt kan man give en anden person vidtrækkende mulighed for at handle på ens vegne enten med det samme eller, hvis man en dag ikke længere selv kan tage vare på sine forhold, fx pga. sygdom.

En fremtidsfuldmagt er en form for udstrakt selvbestemmelse, idet en person med fx en demenssygdom i et tidligere stadie selv kan beslutte og sikre, hvem der skal varetage ens forhold den dag man ikke længere kan klare dette selv.

Personer med handleevnen i behold kan udstede en fremtidsfuldmagt. Det betyder, at man skal kunne forstå indholdet i fuldmagten og konsekvenserne af at udstede den. Det er den person, der modtager fuldmagten, der er ansvarlig for at handle på baggrund af en gyldigt udstedt fremtidsfuldmagt.

Det er ikke lovligt at presse eller tvinge en person til at udstede en fremtidsfuldmagt.

Fremtidsfuldmagter oprettes på hjemmesiden Digital Tinglysning eller via Familieretshuset, hvis man ikke har MitID eller er fritaget for digital selvbetjening.

Værgemål
Værgemål kan komme på tale, hvis en person med demens ikke selv er i stand til at træffe afgørelser om økonomi og personlige forhold. Der kan være tale om administration af formue, salg af ejendom eller kontakt til offentlig myndighed. Værgemål kan også komme på tale, hvis personen med demens skal flytte i plejebolig - uden at kunne give samtykke eller modsætter sig flytning. Det er Familieretshuset, der bestemmer hvem der bliver udpeget til værge.

Livs-/Behandlingstestamente
Med et behandlingstestamente kan du sikre dig, at lægerne følger dine ønsker til behandling, hvis du ikke selv kan ytre dig.
Hvis du ikke har registeret et valg, vil lægerne som udgangspunkt forsøge at holde dig i live.
Hvis du allerede har et livstestamente, kan du vælge at beholde det eller ændre det til et behandlingstestamente.

I behandlingstestamentet kan du registrere, at du ikke ønsker livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Du kan også registrere, at du ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang i tilfælde af, at du bliver varig inhabil (hvis du får en demenssygdom). Din registrering gælder kun, hvor du ikke længere selv er i stand til at give udtryk for dine ønsker.
Du kan altid ændre din registrering, se mere på Sundhed.dk

Livets afslutning – Testamente
Det er også en god idé på et tidligt tidspunkt i forløbet med demenssygdommen at forholde sig til ønsker om den sidste tid eller for begravelse/bisættelse.
Det kan være hensigtsmæssigt at lave testamente i så god tid, at personen med demens kan medvirke til det.

Se relevante kontaktoplysninger nederst på siden.

Demenslinjen, Alzheimerforeningens telefonrådgivning
Tlf. 5850 5850 alle hverdage kl. 9-15, dog torsdag kl. 9-18.

Ældre Sagen Rådgivning om Demens
Tlf. 8030 1527 mandag-tirsdag-onsdag-fredag kl. 10-14.

Du behøver ikke at være medlem for at ringe til foreningerne.

Netadresser
www.glostrup.dk
www.alzheimer.dk
www.videnscenterfordemens.dk
www.demensnet.dk
www.glostrup.dk/demenscafe
www.sundhed.dk
www.tinglysning.dk
www.familieretshuset.dk
www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/helbred/demens