Glostrup Station er en af de oprindelige stationer på den gamle Roskilde-bane. S-toget fik i 1955 endestation i Glostrup og man kunne her skifte til fjerntog. Efter udbygningen af S-togsnettet er fjerntogsperronen blevet nedprioriteret og er nu gammel og utidssvarende. For ca. 15 år siden blevet driften helt indstillet og perronen lukket af for at DSB kunne opnå større gennemkørselskapacitet mellem Valby og Høje Taastrup.
I den seneste årrække har der været et holdningsskifte i forhold til togbetjeningen af Hovedstadsområdet. Den kollektive trafik vil stå meget stærkere, hvis fokus ikke er ensidigt på pendling til det centrale København, men i lige så høj grad pendling på tværs af Hovedstadsområdet og til andre destinationer - eksempelvis Kastrup Lufthavn. Derfor er der nu politisk vilje til at retablere regionaltogstop på Glostrup Station.
Folketingets Trafikudvalg har godkendt et beslutningsgrundlag for nyt regionaltogstop med en overslagsøkonomi på 490 mio. kr. Projektet er derefter indarbejdet i Banedanmarks anlægsplan. Dog desværre først til udførelse i årene 2030-32. Så der er lidt tid at vente endnu! Her kan du læse Banedanmarks anlægsplan.