Sæt kryds i kalenderen søndag d. 26. oktober kl. 10.30-13.00, hvor vi fejrer åbningen af Hovedstadens Letbane med musik, aktiviteter og gratis transport for alle
Tale og snorreklip ved borgmester Kasper Damsgaard kl. 10.45 ved Glostrup Station. Borgmesteren kører afsted med indvielsestoget sammen med de andre borgmestre.
Det første tog med passagerer kører fra Glostrup station mod Ishøj kl. 11.03, mens første tog i retningen mod Rødovre kører fra Glostrup station kl. 11.20. Togene kører hvert 10. minut.
Du kan opleve stemning og aktiviteter ved hele fire stationer i Glostrup. Der er noget for både børn og voksne:
Glostrup Station
- Musik og hyggelige smagsoplevelser: friskbagte vafler og popcorn
- Bogskattejagt for de nysgerrige
- Oplæg fra Glostrup Shoppingcenter om fremtidens center
Glostrup Hospital
- Kom tæt på ambulancerne
- Bamsehospital - de første 300 får en gratis bamse
Glostrup Nord - Hersted
- Pandekager over bål i skovkanten
- Musik fra Albertslund Musikskole
- Naturstyrelsen byder velkommen til Vestskoven
Glostrup Ejby
- Mød en alpaka
- Få en pølse og kop kaffe
